EnglishDansk
FKK und Nudist Toplist


StatCount - Traffic counter


DanmarksGuiden

Abonnèr

Forside Nyheder Nyeste Du danske sommer, jeg elsker dig...
Du danske sommer, jeg elsker dig... Udskriv Email

Børn på stranden - Fritz Syberg 1904Ifølge almanakken begynder sommeren den 1. juni. Meteorologerne definerer sommerdage som dage hvor temperaturen har været over 25° C. I år ser det ud til at de to forskellige definitioner falder fint sammen. Og klimaforskere lover os en af de varmeste somre i mands minde. Det er selvfølgelig ikke så heldigt når man tænker på den globale opvarmning og de konsekvenser, den har. Men isoleret betragtet er det nu dejligt med en sommer fuld af solskin.

Thøger Larsen skrev i 1923 sin "Sommervise" som de fleste i dag bedst kender under navnet "Du danske sommer...". På den tid var naturismen i sin vorden i Tyskland, og i Danmark var der i hvert fald ingen organiseret naturisme endnu. Men hvad der skete langs øde strande er måske en anden historie?  

Sommervise


Du danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Vand,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.

Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Eventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn, Korn, Korn
i Drømme gror under Maanens Horn.

Naar dine Bølger mod Bredden gik,
beruset blaa som Gudinders Blik,
en Ungdom jubled din Lovsang ud,
kun klædt i Solskin og brunet Hud.
Ned, ned, ned
til Daab i Glemsel og Evighed!

Og naar du strakte med aabent Sind
de lyse Nætter i Himlen ind,
imens det dufted af Hyld og Hø,
vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort Hjerte svulmed af Tro og Tak.

Og stundom ud af din fulde Glød
sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød,
og Tordenlatter og Tordenregn
din Trolddom spændte fra Egn til Egn.
Vild, vild, vild
er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.

Du danske Sommer, min Hilsen tag,
du lyse Nat og du lyse Dag!
Gaar tit du kold over Landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit Hjerte er Guld endda.

Thøger Larsen, 1923

Vil du høre melodien? Så hent en midi-fil på "DanskeSange". Samme sted kan du også finde akkorder hvis du vil spille selv.

Senest opdateret fredag den 19. juni 2009 23:03