| Hvorfor er der flere landsdækkende naturistforeninger? |
|
|
|
Der er i Danmark to landsdækkende naturistforeninger, som begge er organiseret med en række lokalafdelinger, og begge har også en ungdomsafdeling. Hvorfor er det sådan? Det lader sig nok ikke besvare helt klart. Med den mængde (organiserede) naturister, der er i Danmark, er der næppe nogen tvivl om at naturismen ville stå stærkere hvis foreningerne samarbejdede, men sådan er det ikke i øjeblikket. Til gengæld kan man sige at de to landsdækkende organisationer supplerer hinanden ganske godt.
Naturistforeninger specielt for ungeBåde DN og DNU har ungdomsafdelinger. DN's ungdomsafdeling "Danske Unge Naturister" (DUN) kom rent faktisk først, og DN er således nærmest etableret af DUN-medlemmer der blev for gamle til DUN. DUN har gennem flere år afholdt bl.a. sommerlejre for unge, og har ad den vej introduceret mange unge til naturismen. DNU har først i 2007 oprettet en ungdomsafdeling "Naturistungdom" (NU), som indtil videre ikke har stået bag nogen særlige aktiviteter. Faktisk virker det som om Naturistungdom blot er en hjemmeside uden egentlig medlemsaktivitet. Meld dig ind!Selv om man sagtens kan nøgenbade fra en dansk strand, eller nyde en naturistferie under sydlige himmelstrøg uden at være medlem af en naturistforening i Danmark, er det alligevel en god ide med et medlemsskab. Naturistforeningerne har brug for medlemmer for at kunne opretholde et højt aktivitetsniveau. Hvilken naturistforening, du så skal vælge må komme an på et personligt valg. Har du mest lyst til at komme ofte på den samme campingplads, er det nok den nærmeste afdeling af DNU du skal kigge nærmere på, men hvis det er strandture og naturistsvømning i vinterhalvåret der trækker mest, så er der størst chance for at du vil finde dig hjemme i DN. Og der er intet i vejen for at du kan være medlem af begge organisationer.
|
|||
| Senest opdateret fredag den 19. juni 2009 23:04 |