| World Naked Bike Ride i København |
|
|
|
WNBR er nøgen livsglæde på to hjul. For rigtig mange af deltagerne handler det om en sjov anledning til social nøgenhed krydret med en næsten legal måde at promovere en uhøjtidelig nøgen livsstil. Men faktisk har WNBR generelt også et politisk budskab. Det handler om at påpege det uhensigtsmæssige i unødig afbrænding af fossile brændstoffer i situationer hvor cyklen er et bedre transportmiddel end bilen. Det er ikke en direkte fordømmelse af bilismen, blot en opfordring til i højere grad at bruge cyklen og andre ikke-forurenende transportmidler i bytrafikken. Budskabet er formuleret i sætningen "We protest aginst oil dependence and celebrate the power and individuality of our bodies" - eller på dansk: "Vi protesterer imod olieafhængighed og fejrer kraften og individualitet i vores kroppe". Budskabet varierer fra arrangement til arrangement, da alle arrangementer er selvstændige og uafhængige - det er bare ideen og konceptet der er fælles, men ikke som sådan "ejet" af nogen. Indbydelsen til det danske arrangement, som finder sted den 7. juni i København, lyder: "Vi cykler for flere alternative energiformer. Vi cykler for at fejre vores kroppes individualitet og styrke. Vi cykler fra alle fordomme og hen imod en kærligere verden. Kom så bar som du tør". Ruten starter ved Den lille Havfrue - nøgen og verdenskendt. Se indbydelsen og læs mere om WNBR her ![]()
|
|||
| Senest opdateret fredag den 19. juni 2009 23:13 |