EnglishDansk
FKK und Nudist Toplist


StatCount - Traffic counter


DanmarksGuiden

Abonnèr

Din partner er blevet interesseret i naturisme... Udskriv Email

?Nå, så din partner er interesseret i naturisme??

Cheri fra TravelitesVi har aldrig mødt hinanden, men jeg tager mig alligevel den frihed at skrive til dig fordi jeg har forstået at din bedre halvdel er blevet interesseret i naturisme. Du overvejer om du skal dele hans interesse eller lade være. Min mand og jeg er naturister, og som dig har vi begge oplevet bekymringer og usikkerhed første gang vi prøvede. Al min frygt og mine bekymringer viste sig ubegrundede. Jeg vil gerne hjælpe dig til at lære og at sætte pris på denne livsstil. Jeg håber at du vil lade mig prøve.

Måske det vil hjælpe dig hvis jeg fortæller om min første oplevelse med naturisme. Jeg var på ferie på et resort i Caribien. De første to dage lå jeg på stranden, iført en klam badedragt som blev fyldt med sand. Så meldte jeg mig til en heldags sejltur med frokost på en strand til en ø langt fra resort?et. Da vi stævnede ud opdagede jeg at turen gik til en ø som havde en nøgen-badestrand. Jeg besluttede at tage med alligevel idet jeg tænkte at ingen på nogen måde skulle få mig ud af min badedragt. Jeg stod fast, og var faktisk den sidste som gav op og droppede badedragten ? men jeg var også den sidste til at få tøj på igen for at komme tilbage til resort?et. Hvorfor havde ingen fortalt mig om det her tidligere? Jeg var solgt, og det er over 30 år siden. Sætningen ?nøgen når det er muligt, påklædt når det er praktisk? er meget beskrivende for mig. Jeg har mindst fodtøj på når jeg støvsuger, for jeg har en dum vane med at køre mine egne tæer over med støvsugeren.

Jeg må indrømme at min egen første reaktion var at dette var noget som ikke var acceptabel opførsel. Jeg var ikke klar over at der fandtes nationale organisationer, og jeg kendte ingen som kunne kaste et forklarelsens lys over denne afslappede livsstil. Den litteratur som er tilgængelig i dag, og som din bedre halvdel måske har foreslået dig at kigge på, fortæller det som det er. Alle vil fortælle dig at når du først har prøvet det en gang, vil modviljen forsvinde som dug for solen. Så længe du ikke har prøvet det selv, kan ord ikke beskrive hvordan du vil føle det eller hvordan du skal agere.

Tro på din partner. I har et godt forhold, og jeg er sikker på at din bedre halvdel aldrig har bedt dig gøre noget som var forkert eller virkelig ubehageligt. Af og til er der ting som vi ikke har lyst i første omgang, men siden det nu betyder så meget for ham, vil det sikkert gå godt. Det vil også betyde meget for ham. Når du har besluttet dig til at besøge en klub, så ring til dem for fortæl at det er dit første besøg. I modsætning til hvad mange tror, vil du normalt ikke blive bedt om at efterlade dit tøj ved indgangen. Du får en rundvisning på stedet, hvor er poolen eller boblebadet eller de andre faciliteter findes.

Blandt kvinder jeg har været i kontakt med har flere gået med en hemmelig frygt for at hendes partner vil finde hende mindre attraktiv end tidligere, når han kan sammenligne med alle de smukke kroppe der sikkert ville være dèr.

For det meste er der et ganske gennemsnitligt udsnit af befolkningen. Løsningen for netop denne pige lå i den sikkerhed hun følte i sit partnerskab, og at partnerskabet var baseret på langt mere end blot den fysiske tiltrækning. Det er også almindeligt at frygte for hvilken slags mennesker man vil møde. Du vil møde læger, sagførere, kontorister, taxichauffører, bogholdere, sekretærer, lagerarbejdere, tjenere, lærere, mødre, fædre, bedsteforældre, teenagere, børn. Vi er dine naboer, dine venner.

Det er en vidunderlig følelse at møde helt nye mennesker og nyde nye interesser og aktiviteter. Der er en besynderlig ting du er nødt til at opleve for at tro på det, men der er et venskab mellem naturister som du generelt ikke finder i andre grupperinger. Jeg er kommet til at tælle vores naturistvenner blandt mine nærmeste. De er der altid for mig, for os.

Hvorfor prøver du ikke bare at være naturist alene derhjemme? Prøv at sove nøgen, hvis du ikke allerede gør det ? når du først har prøvet det, vil du ikke bryde dig om at sove på anden måde.

Det er det første nemme skridt. Så, når du tager et bad, så lad være med at tage en badekåbe på med mindre det er for at holde varmen. Sæt dit hår, klip dine negle eller bare læs avisen. Jeg tror at du vil nyde det. Hvis du motionerer, så prøv uden tøj, det er herligt. Tag det på som du har det bedst i. Da det af og til er praktisk og sundt at smide tøjet, er det det naturister gør. Vi er ikke forskellige fra andre mennesker, bare mere komfortable.

Jeg håber jeg har kunnet hjælpe dig bare en lille smule. Tilbyd din partner et kompromis. Giv ham en time af din tid, og du vil ønske at du havde gjort det noget før.

Med venlig hilsen
Cheri Donna

Copyright © August 1997 - 2001 by Travelites, Inc.
PO Box 90836, Columbia, SC 29290
All Rights Reserved

Originalversion: http://www.cybernude.com/Travelites/cheri.htm

Oversættelse: naturismen.dk

Senest opdateret fredag den 19. juni 2009 22:55